Endnu engang mener Anklagemyndigheden, at de skal gøre sig til herre over, hvilken lovgivning der skal dømmes efter, selvom Folketinget ønsker noget andet.
Et folketingsflertal står bag en aftale om at afskaffe klippekortordningen for dyretransportørerne – og dermed står flertallet også bag en væsentlig lempelse af sanktionerne over for dyretransporternes ædle udøvere.
Fødevarestyrelsen har på baggrund af aftalen meddelt slagtestederne, at ændringerne skal virke fra den 18. februar 2019. Den 28. februar 2019 har Folketinget fremsat et lovforslag, som netop indeholder de nævnte lempelser. Alligevel mener anklagemyndigheden, at de aktuelle eksisterende sager mod dyretransportørerne skal gennemføres efter de gamle og meget tunge sanktionsregler.
Dårlige undskyldninger duer ikke som forklaring
Har vi ikke oplevet denne optræden fra anklagemyndigheden før? Har vi ikke netop på transportområdet set helt samme opførsel hos anklagemyndigheden i forbindelse med gennemførslen af de lempede sanktioner på køre-/hviletidsområdet?
Jo netop, og sporene skræmmer: Læs evt. mere her: https://www.forman-advokater.dk/nu-haster-det/ og her: https://www.forman-advokater.dk/politiet-stjaeler-lempelserne/
I 2017 da køre- og hviletidssanktionerne blev lempet, var anklagemyndighedens holdning helt den samme som nu. Anklagemyndigheden forsøgte konsekvent i en lang periode efter lempelseslovens vedtagelse at få de eksisterende køre- og hviletidssager afgjort efter de gamle og meget tunge sanktioner. Anklagemyndigheden mente, at it-problemer (hos anklagemyndigheden selv) kunne bruges som undskyldning for, at de uheldige vognmandsfirmaer, som havde verserende køre- og hviletidssager, skulle bedømmes efter de gamle sanktionsregler, fordi it-systemerne endnu ikke var klar til den nye lovgivning.
Anklagemyndighedens helt uforståelige opfattelse af situationen medførte, at mange vognmænd måtte bruge penge på advokater, der skulle møde for dem i retten og her argumentere for, at vognmændenes sager skulle afvente, at de nye lempede regler trådte i kraft (efter principperne i straffelovens § 3). Heldigvis blev samtlige sager, hvor spørgsmålet var oppe at vende, afgjort til fordel for vognmændene, så deres sager blev stillet i bero.
Men det var først efter, at der i by- og landsretterne i en lang række sager (om køre- og hviletid) hver gang var blevet afsagt kendelser om at stille sagerne i bero, at anklagemyndigheden gav sig.
Lad os undgå unødigt ressourcespild endnu en gang
Der foreligger nu:
- En politisk aftale om lempede sanktioner over for dyretransportens ædle udøvere
- Et skriv fra Fødevarestyrelsen, som meddeler ændringerne til embedsdyrelægerne på slagtestederne
- Et fremsat lovforslag, som netop ændrer sanktionerne på området som beskrevet
- 4 afgørelser fra byretterne rundt i landet, som stiller sagerne i bero
Og nu er det så, at jeg allerhøfligst skal tilspørge anklagemyndigheden, om ikke det er muligt at undgå dette ressourcespild en gang til? Kunne det på nogen måde tænkes, at vi ikke skal igennem en længere række retssager rundt om i det ganske land omhandlende hvorvidt sagerne for dyretransportørerne kan stilles i bero, før anklagemyndigheden træffer beslutning om det samme?
Fortsættelse følger med stor garanti……
