Jeg ser magtudøvernes dårlige opførsel overfor chauffører og vognmænd som en stor del af problemet. Regeldanmark bærer dermed et tungt ansvar for chaufførmanglen. Den daglige nedladende behandling af chauffører og vognmænd, vi har erfaret gennem de senere år, har i den grad indflydelse på chaufførmanglen. I standsningssituationen oplever chauffører og vognmænd latterlig nidkærhed og uendelig skrivekløe hos den standsende betjent, selv når alting spiller og er i orden.
Når en enkeltbilsvognmand efter en standsning, hvor alt i øvrigt var i orden, står med en bøde på 5.000 kr., fordi han havde taget den originale vognmandstilladelse med i stedet for kopien, kan jeg ihverttilfælde se, at der er noget helt galt med betjentens indstilling til egen magtudøvelse.
Politifolk i ’fuld ornat’ eskalerer situationerne
Når myndighederne herefter henvender sig til chauffører og vognmænd, sker det ofte ved, at en politibil i fuld krigsmaling ankommer på arbejdspladsen, hvor den uheldige opsøges af fuldt uniformerede betjente.
I retten optræder politibetjentene i fuldt ornat med skydere, knipler, 2 gange håndjern, kommunikationsudstyr, skudsikker vest, hjelm og visir – her kan man da i den grad tale tale om virkningsfulde symboler i retten.
Under retssagens behandling oplever chauffører og vognmænd en sammenspisthed imellem politividnet, anklager og bilinspektøren. Anklager, betjent og bilinspektør hyggesludrer i retssalen op til afhøringen, så de fremstår som tætte og daglige arbejdskolleger – og ikke de tre uafhængige instanser, de burde være.
Anklager forsømmer objektivitetsforpligtelsen med fuldt overlæg
Anklager har i mange tilfælde i den grad glemt sin egen objektivitetsforpligtelse i Retsplejelovens §96 stk 2, dvs. glemt også at undersøge de detaljer, der taler for chaufførens uskyld.
I disse tilfælde protesterer anklager nærmest konsekvent, når jeg har foretaget egen efterforskning, herunder indhentet erklæringer (såkaldte second opinions), hvis indhold i mange tilfælde har medført frifindelse, fordi de netop indeholder detaljer, der fører bevis for chaufførens udskyld.
Bilinspektørrapporten indrettes samtidigt således, at der med stor sandsynlighed sker domfældelse. Den opmærksomme borger og uheldige bruger af retssystemet fornemmer, at detaljer ved rapporten peger i retning af, at den er indrettet med det formål at opnå domfældelse.
Anklager giver bil-inspektør en fagligt uforsvarlig overdommer-rolle
Der findes samtidigt et meget uhyggeligt eksempel på, at en anklager direkte har forsøgt at påvirke et vidne til at afgive en anden forklaring end det, der fremgår af sagens dokumentation – og vel og mærke en forklaring som netop svarede til anklagers forestilling om, at uheldet selvfølgeligt var chaufførens skyld. Spørg bare vognmand Steffen Dixen.
Chauffører og vognmænd oplever, at dommerne ”trækker i nødbremsen”, når tingene og detaljerne er svære at forstå – her vægtes primært bilinspektørens udsagn. I en sag var det tekniske svært – her vælger dommeren under retsmødet at lade en bilinspektør udtale sig om detaljer og forhold, som bilinspektøren end ikke engang har haft lejlighed til at undersøge. Og herefter afsiges der i forlængelse af bilinspektørens udtalelse i retten kendelse til skade for chaufføren.
Usikkerhed om hvad der kan ramme, gør faget mindre attraktivt
Transportbranchens udøvere har på det seneste to gange oplevet, at Regeldanmaks repræsentanter har forsøgt at forhale og forhindre lempelser af de helt vanvittige bøder, som pålægges ved både køre-hviletidsovertrædelser og ved dyretransporternes gennemførelse. I det sidste tilfælde gik der tre et halvt år, inden lempelserne så småt begyndte at blive gennemført i retten. Den slags oplevelser er hverdag for de chauffører og vognmandsaspiranter, der løbende tager stilling til, om de vil basere deres fremtidige levebrød på et job i en branche, hvor de lovmæssige forhold i retten ind imellem opleves som ’det vilde vesten’.
Lovgiver valgte at indrette reglerne om de sikkerhedskritiske fejl således, at chauffører og vognmænd under udøvelse af den ædle disciplin ”trucking” har kæmpe risiko for at blive idømt store bøder samt frakendt førerretten.
Udtalelser fra det Veterinære Sundhedsråd er i retten grundlaget for de fleste transportegnethedssager. Velargumenteret kritik af disse udtalelser, med afsæt i neutrale dyrlægers vurderinger af netop lødigheden i det Veterinære Sundshedsråds udtalelser, ignoreres nærmest konsekvent fra anklagemyndighedens og domstolens side under transportegnethedssagernes behandling i retten.
Regeldanmark ignorerer samtidigt nye og helt relevante spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet er og har været hjemmel til at gøre ansvaret for manglende transportegnethed gældende overfor chauffører og transportvirksomheden.
Midlet er simpelt: Helt almindelig god og anstændig opførsel efterlyses!
Kære Regeldanmark. Jeg har ovenfor beskrevet den oplevede virkelighed, I byder chauffører og vognmænd – det vil sige transportbranchens udøvere. Det er ovenstående virkelighed, en kommende eller nuværende chauffør eller vognmand kigger ind i, når han eller hun skal vælge fag eller fravælge det eksisterende.
Midlet der kan ændre på den oplevede virkelighed er helt almindelig, ordentlig opførsel fra Regeldanmarks side over for transportbranchens udøvere – sværere er det ikke. Prøv at tage kritikken alvorlig. Prøv at forholde jer til den. Det kunne hjælpe på situationen i en branche, der er alvorligt presset på arbejdskraft.
