Af Jacob Forman
Arbejdsgivers ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen er objektivt, og frifindelse forudsætter, at der skal løftes en særdeles tung bevisbyrde.
Sagen kort:
En tømrer kom i 2021 til skade, da vedkommende på en byggeplads assisterede Johannesen Kran Maskintransport ApS i forbindelse med udførslen af en løfteopgave med store butiksruder.
Efter tilskadekomsten rejste anklagemyndigheden tiltale mod Johannesen Kran og Maskintransport ApS med henvisning til arbejdsmiljølovgivningens regler om arbejdsgiveransvar, idet virksomheden blev anset som ansvarlig for at løfteopgaven var planlagt og gennemført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Objektivt ansvar
Arbejdsgiverens ansvar i disse sager er beskrevet i Arbejdsmiljølovens §83 stk. 1 og ansvaret efter denne regel er for arbejdsgiver objektivt.
Et objektivt ansvar indebærer, at sker der en arbejdsulykke under løftets udførelse er arbejdsgiveren strafferetligt ansvarlig alene fordi arbejdsulykken er sket i forbindelse med løftets gennemførelse.
Den eneste mulighed for arbejdsgiveren for at undgå dette objektive ansvar er beskrevet i Arbejdsmiljølovens §83 stk. 3: jf. nr. 4:
”I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser efter lovens kapitel 4 kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om anvendelse af forsvarlige arbejdsmetode.”
Lovens forarbejder har følgende fortolkning af denne bestemmelse:
”Loven begrænser arbejdsgiverens strafansvar i tilfælde hvor arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men hvor de ansatte alligevel overtræder reglerne.”
Hovedspørgsmålet i sagen var derfor, om Jens Johannesen som arbejdsgiver havde gjort alt, hvad der var muligt, for at etablere et sikkert og sundt arbejdsmiljø under løfteopgavens udførelse.
Kranopgaven
Kranopgaven bestod i, ved hjælp af rudesuget, at løfte butiksruder ud af nogle vinduesrammer og placere ruderne i en rudereol placeret på en lastvogn.
Rudereolen blev herefter kørt hen ved siden af en glas-affaldscontainer, hvor det var meningen ruderne ved hjælp af rudesuget skulle løftes over i containeren.
Rudesuget blev anvendt under den første del af arbejdsopgaven, dvs. i den del af løfteprocessen, hvor butiksruderne blev løftet ud af bygningens ruderammer og over i en rudereol.
I anden del af løfteopgaven, hvor ruderne skulle flyttes fra rudereolen og over i glascontaineren blev rudesuget derimod ikke anvendt.
I stedet for at anvende rudesuget og dermed løfte hver enkelt butiksrude for sig over i containeren, blev hele rudereolen løftet ind over containeren, således at den kunne tømmes på en gang.
Det var under denne arbejdsproces, at tømreren – trods tydelig advarsel herimod – på eget initiativ går ind i glascontaineren under den hængende last og blev ramt af glas.
Retssagen
Under Jens Johannesens vidneforklaring i Retten kom det frem, at Jens forud for arbejdets udførelse havde givet mundtligt instruks om at løftet af butiksruderne skulle gennemføres med anvendelse af et rudesug.
Samtidigt blev der fremlagt en arbejdsseddel fra den pågældende arbejdsopgave, hvor anvendelsen af rudesug skriftligt fremgik meget tydeligt.
Det blev af afgørende betydning for Rettens frifindelse af Johannesens Kraner og Maskintransport ApS, at Jens forud for løfteopgavens gennemførelse, havde givet instruks om anvendelsen af rudesuget.
Det havde samtidigt betydning, at instruksen om rudesuget fremgik af den arbejdsseddel, som Johannesens Kran og Maskintransport ApS konkret havde udfyldt.
I Johannesens Kran og Maskintransport er uddannelsesniveauet højt og der sker sidemandsoplæring af nye ansatte.
I det daglige føres der, fra administrationens side, tilsyn med udførelsen af opgaverne, og der afholdes interne møder i virksomheden, når erfaring fra det daglige kranarbejde skal formidles og forankres bredt i virksomheden.
På denne samlede baggrund fandt Retten på Frederiksberg, med henvisning til arbejdsmiljølovens §83 stk. 33, grundlag for at frifinde Johannesens Kran og Maskintransport ApS.
De havde netop gjort alt hvad der var muligt, for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Dvs. at anvendelsen af rudesuget i situationen var at betragte, som en forsvarlig fremgangsmåde.
Når det tydeligt fremgår, at der ER givet en instruks for arbejdets udførelse, som sikrer, at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, kan det ikke komme arbejdsgiveren til skade, at instruksen i den konkrete løftesituation fraviges af de ansatte.
Det ER en tung bevisbyrde der skal løftes for at Arbejdsmiljølovens §83 stk. 3 kommer i brug, men sagen viser, at det kan lade sig gøre.
