Den lynhurtige cyklist.
Alle chauffører kender situationen: Højresving plus en cykelsti inden for en række af parkerede biler og varevogne – som chauffør gør man alt det mulige for at sikre sig, at der ikke er cykler på cykelstien forud for højresvinget og alligevel sker det.
Pludseligt dukker ham den hurtige cykelrytter op, som du som chauffør ikke kunne se på grund af den skyggevirkning, der består af de parkerede varevogne og biler på ydersiden af cykelstien og dermed på lastvognstogets højre side. Han sidder foroverbøjet og kigger måske endda ned i jorden, mens han i øvrigt kører rigtig stærkt på cykelstien.
Du har som chauffør ikke en chance for at se ham i den situation. Hans høje hastighed og hans foroverbøjede stilling på cyklen gør ham lav i forhold til de parkerede biler og varevogne. Det får den virkning, at han ikke umiddelbart kan ses – og pludseligt dukker op der, hvor du med dit vogntog er ved at gennemføre højresvinget. Situationen ender i den sædvanlige kaskade af råben og skrigen fra cykelrytterens side samt en sværm af fuckfingre.
Hvem har ansvaret?
Cykelrytteren er MEGET sur og vred og fyldt med det, han mener er retfærdig harme. Han er ikke i tvivl om, at det er dig som chauffør, der har hele ansvaret for ikke at have set ham.
Sådan er det bare ikke: Det klare budskab i dommen er, at cykelrytteren også er ansvarlig for de dårlige oversigtsforhold. Han kan ikke sidde foroverbøjet på cyklen og kigge ned i jorden. Han skal være opmærksom og forudseende netop fordi de parkerede biler og varevogne gør det svært for chaufføren at få øje på ham. Skulle han ’spille sin rolle bedre’, rettede han sig op og orienterede sig ift. trafikken, så han på den måde tager bedre vare på egne og andre trafikanters interesse. Der er ikke plads til at køre race i trafikken hverken i bil eller på cykel.
Kan vi sammen råbe cyklisterne op?
Den opmærksomme læser ved, at det i en lang række andre højresvingsdomme er lykkedes at få dommernes øjne op for det forhold, at chaufføren under det færdselsmæssigt korrekt gennemførte højresving i lange perioder netop IKKE kigger i højre sidespejlsgruppe – fordi han har et væld af andre vinkler, hvor han også skal orientere sig og ikke kan kigge alle steder hen samtidigt.
Jeg har, når disse frifindende domme er blevet afsagt, uden held forsøgt at råbe cyklistorganisationen op med budskabet om, at selvom cyklisten på højre side af lastbilen kan se chaufføren i sidespejlet, er det bestemt ikke sikkert, at han har set cyklisten. Min erfaring fra disse tidligere højresvingssager er, at cyklistorganisationernes døve øre konsekvent vendes til, når min argumentationsrække via dommernes konklusioner lægger medansvar over på cyklisten.
- Kender I – som privatbilister – til de susende cyklister, der kan være svære at se?
- Og hvad kan vi stille op, så cyklisterne finder ud af, at de skal tage et medansvar for de dårlige oversigtsforhold i trafikken – slet og ret for at passe på sig selv og os andre?
Jeg er selv en af cyklisterne, men har dog ikke helt så meget fart på, når jeg kører rundt i København på min gamle sorte herrecykel. 😉
