’Den begrænsede til rådighed stående menneskelige opmærksomhed’ er i en ny dom fra Retten i Hillerød med til at frifinde en chauffør for anklagemyndighedens påstand om at være skyld i uagtsomt manddrab.
Frifindelsen bygger på kendsgerninger, som cyklisterne bør kende for at kunne passe bedre på sig selv i trafikken.
En ny dom fra Retten i Hillerød frifinder en chauffør for anklagemyndighedens påstand om at være skyld i uagtsomt manddrab. Samtidig frifindes han for anklagemyndighedens påstand om af samme grund at skulle miste sit kørekort betinget på grund af færdselsuheldet.
Argumenterne for dommen
Jeg har under sagen sandsynliggjort og fået dommeren til at forstå, at chaufføren forud for og under svingningen har orienteret sig så godt, som han kunne. Og derfor har Retten i Hillerød valgt at følge forsvarets synspunkter og har herefter frifundet chaufføren.
Dommen lægger sig op ad en allerede eksisterende retspraksis, som går ud på, at såfremt chaufføren har orienteret sig under højresvinget så godt, som han kunne, og hvis lastbilen er fuldstændig i orden, så frifindes chaufføren.
Dommen og den nævnte praksis bekræfter det synspunkt, at den menneskelige opfattelsesevne er begrænset af kun at kunne se i én vinkel ad gangen. Jeg plejer under proceduren at udtrykke det på den måde, at der er tale om en fordeling af den desværre ’begrænsede til rådighed stående menneskelige opmærksomhed’. Når der kigges i den ene vinkel, kigges der ikke i den anden vinkel, og når der kigges i den anden vinkel, kigges der ikke i den ene vinkel. Dette helt almindelige udtryk rummer netop en situation, hvor chaufføren under bestemte omstændigheder netop ikke ser cyklisten, selvom cyklisten er synlig.
Cyklisterne har krav på ren besked
Det har hidtil været umuligt for mig at råbe cyklistorganisationerne op. Men da princippet nu er slået fast i flere retslige afgørelser, herunder en landsretsafgørelse, er det på tide, at cyklisterne får klar og ærlig besked om, at ansvaret for at tage vare på den lille i trafikken på flere tidspunkter under lastbilens højresving er overladt til dem selv i og med at chaufføren – til trods for hjælpemidler som spejle og kameraer – af menneskelige årsager ikke kan se dem. Og derfor har vi altså situationer, hvor chaufføren trods alvorlige konsekvenser af en højresvingsulykke, bliver frifundet.
Jeg håber med dette korte indlæg at kunne påvirke cyklistorganisationerne til at lade denne praksis og information indgå i de fremtidige kampagner, så vi ikke fortsat stikker cyklisterne blår i øjnene og lader dem tro, at tekniske hjælpemidler altid kan trumfe ’den begrænsede til rådighed stående menneskelige opmærksomhed’.
