3 chauffører frifundet for frakendelse af førerretten i sager om sammenkobling af forvogn og anhænger. Frifindelsen skete på trods af, at bilinspektørernes rapporter og forklaringer i retten minder mere om rene partsindlæg til støtte for anklagemyndighedens påstand om skyld end om de objektive rapporter, som gør retten i stand til at træffe afgørelse i sagerne på et oplyst grundlag. Der er derfor god grund til at kigge endog meget kritisk på bilinspektørernes rolle i sagerne mod chauffører og vognmænd.
Hvordan tjekkes det, at et anhængertræk er låst forsvarligt?
Ingen chauffører, inklusive undertegnede, der har kørt forvogn med anhænger er i tvivl om, hvordan man effektivt kontrollerer om anhængertrækket er låst forsvarligt efter sammenkobling af forvogn og anhængeren:
- Man ser på om armen på trækket har bevæget sig fra lodret til vandret=låst træk og man mærker efter i hullet i bunden af trækket, om man der kan mærke spidsen af trækbolten = låst træk
Ved siden af denne helt sikre grundlæggende kontrol, om trækket er låst, findes der to andre kontrolmuligheder:
- En rød stift som stikker ud af trækket, når trækket er åbent
- En rød/grøn advarselslampe som sidder i instrumentbrættet, hvor grønt signal = låst træk og rødt signal = åbent træk
Problemer med to af de tre kontrolmuligheder
Det er helt almindeligt kendt i erhvervet (og oplevet af de fleste chauffører), at der er problemer med de to sidstnævnte kontrolmuligheder. Den røde stift er meget skrøbelig og brækker hurtigt af trækket eller sætter sig fast inde i trækket under anvendelsen. Og advarselslyset i instrumentbrættet, som er elektronisk styret, svigter ofte og markerer enten konstant rødt eller grønt.
At køre med defekt stift og advarselslampe er ikke et sikkerhedsmæssigt problem når så godt som alle altid tjekker sammenkoblingen ved at kigge på armens stilling og mærke efter spidsen af trækbolten i bunden af trækket.
Hvornår tjekker chaufføren trækkets låsning?
Når trækket har afgivet det tydelige ”smæk” som kommer fra at trækbolten ved sammenkoblingen trykkes i bund i trækket – ja, så skal anhængeren blot forsynes med luft, el og hydraulik. Denne forsyning af anhængeren – efter den fysiske sammenkobling – kræver altid, at chaufføren skal ud af førerhuset og hen i bagenden af forvognen, hvor trækket befinder sig, for at slutte luft, el og hydraulikstik til anhængeren. Når chaufføren slutter det til anhængeren, befinder han sig meget tæt på trækket og dermed tæt på armen på trækket. Og derfor er det en helt fast og naturlig bestanddel af chaufførens kontrol, at han tjekker, at armen på trækket er gået i vandret (= låst træk) samt mærker efter i bunden af trækket og kan mærke trækboltens spids til stede i bunden af træk (den anden stabile indikator på låst træk).
Der er forskel på en bøde og på at miste kørekortet
De tre chauffører som sagerne handler om – som alle blev standset i tilfældige tungvognskontroller – kørte med forvogn-anhængertræk med defekt rød stift og defekt advarselslys i lastbilernes instrumentbræt, og chaufførerne forklarede alle under tungvognskontrollerne, at de kontrollerede trækkets sikre sammenkobling på den beskrevne måde.
De vidste godt, et det koster en bøde at køre med de to andre kontrolmuligheder i defekt tilstand, men de var lodret uenige i, at det havde bragt nogen i fare og uenige i at det skulle koste kørekortet, at de havde kørt med defekt rød stift og defekt optisk signal. De havde jo netop kontrolleret trækkets sikre sammenkobling på den beskrevne og mest sikre måde via armens vandrette stilling og trækboltens spids konstateret i hullet i bunden af trækket.
Hvad skal retten vide for at afgøre sagerne?
Når retten under straffesagerne mod chaufførerne skal afgøre, om chaufførerne har tilsidesat sikkerheden i en sådan grad, at de skal miste kørekortet, skal retten selvfølgelig kende alle de 3 muligheder der eksisterer for at kontrollere trækkets sikre og forsvarlige sammenkobling:
Retten skal således kende
- kontrolmuligheden via armens stilling i vandret på siden af selve trækket efterfulgt af en konstatering af trækboltens spids i hullet i bunden af trækket
- betydningen af den røde signalstift, hvor stiften placeret udenfor trækket viser åbent træk og stiften inde i trækket viser låst træk
- kontrolmuligheden via det optiske elektronisk styrede signal, hvor rødt lys er åbent træk og grønt lys lukket træk
Hvad retten blev informeret om… af en knap så objektiv bilinspektør
En bilinspektør udarbejdede den rapport i sagerne, som skulle gøre retten i stand til at afgøre spørgsmålet, om det var uforsvarligt af chaufførerne at køre med defekt rød stift og defekt optisk signal, når de samme chauffører stadig havde den mest sikre måde at kontrollere trækket på – altså via armens stilling/trækboltens spids i bunden af trækket (kontrolmulighed nr. 1)
En bilinspektørrapport skal på et objektivt grundlag oplyse retten om de kontrolmuligheder, der findes af trækkets sikre sammenkobling. Han bør derfor oplyse retten om alle de tre kontrolmuligheder, som eksisterer – med henblik på at sikre, at retten kan træffe afgørelse i sagerne om chaufførernes kørekort på et fuldstændigt oplyst niveau. Problemet i disse tre sager var bare, at bilinspektøren i rapporten helt undlod at omtale den vigtigste og mest sikre kontrolmulighed – den som sker via armens stilling i vandret/trækboltens spids i bunden af trækket.
Således forsøgte bilinspektøren via formuleringen i sin rapport og via udeladelsen af kontrolmulighed nr. 1 i rapporten at få det til at se ud som om, at der kun findes de to andre kontrolmuligheder. Han skyndte sig også i rapporten overfor retten at konkludere, at chaufførerne ved at køre med defekt rød stift og defekt optisk signal havde bragt andres liv i fare – en konklusion han udelukkende kunne fremføre, fordi han samtidig undlod at omtale mulighed nr. 1!
Og hvad bilinspektøren helt undlod at fortælle om – som talte imod chaufførernes skyld
Min kritik af bilinspektørens rolle i sagen skærpes betydeligt af, at det under sagen viste sig, at de standsende betjente havde afprøvet, om trækket reelt er låst, når armen er i vandret position. Betjentene anbragte en søjledonkraft under et af trækkene og via en stålstang op igennem hullet i trækket og via et højt hydraulisk tryk opad afprøvede betjentene, om trækbolten kunne presses opad og op i åben tilstand. Det lykkedes dem ikke, fordi den er solidt mekanisk blokeret, når den er i bund og sammenkoblingen er sket. Heller ikke denne afgørende og vigtige oplysning fandt vej til bilinspektørens rapport.
Manglende objektivitet hos bilinspektørerne truer retssikkerheden
Som nævnt – en bilinspektørrapport skal være objektiv. Men denne bilinspektørrapport var på ingen måde objektiv, tværtimod fristes jeg til at sige. Efter min opfattelse forsøgte bilinspektøren via sin udeladelse af kontrolmulighed nr. 1 at få retten til at træffe afgørelse på et forkert grundlag og således at få retten til at frakende førerretten for de tre chauffører, fordi retten jo kun kendte kontrolmulighed nr. 2 og 3 som, begge var defekte.
Hvad tror I, der var sket med de tre chaufførers kørekort, hvis der ikke den dag i retten havde befundet sig et adskilt VBG-træk og hvis der ikke var kommet andre fagfolk til stede i retten, som har forstand på sammenkobling af forvogn-anhænger samt forstand på hvilke sikre kontrolmuligheder, der eksisterer ved sammenkobling af forvogn og anhænger?
Jeg oplevede en hovedforhandling i sagerne, hvor jeg ved hjælp af sikre og faglige (eksterne) vidneudsagn og ved hjælp af et adskilt VBG-træk blev i stand til at demonstrere for dommeren, at trækket virkeligt er fysisk sikkert og forsvarligt låst, når armen på trækket står vandret samt spidsen af trækbolten kan mærkes i hullet i bunden af trækket. Jeg har efter de tre frifindende domme fået slået fast, at kontrolmetode nr. 1 SKAL med, hvis domstolen skal have en for chaufførerne fair chance for at afgøre straffesagerne korrekt – og det glæder mig en hel del 😊
Har bilinspektørerne svært ved at komme med objektive rapporter og udtalelser, fordi de er en del af anklagemyndigheden?
Hvorfor undlod bilinspektøren at omtale den kontrol af trækkets sikre sammenkobling, som består i at tjekke at armen står i vandret? Alle i erhvervet kender denne kontrolmulighed og dommene i de tre sager har vist at kontrolmulighed nr. 1 er central. Min fornemmelse er, at bilinspektøren er for tæt på anklagemyndigheden. Bilinspektørerne er ansat i anklagemyndigheden og denne sag samt flere af mine andre sager viser, at bilinspektørerne via deres rapporter og udtalelser i retten arbejder for at få dømt chaufførerne – og ikke for på objektiv vis at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for retten.
Jeg vil derfor indenfor nærmeste fremtid formulere nye indlæg om ovenstående spørgsmål, da jeg i tre andre sager har oplevet, at bilinspektørernes objektivitet er afløst af noget, der i højere grad kan betragtes som rene partsindlæg til støtte for anklagemyndighedens synspunkt om, at de tiltalte er skyldige.
Og så vil jeg samtidigt lige minde om indholdet af Retsplejelovens paragraf 96 stk. 2 som slår fast, at anklagemyndigheden skal være objektiv og således også med samme interesse og energi efterforsker og klarlægge de forhold, der taler imod de tiltaltes skyld samt at denne forpligtelse når helt ud i efterforskningen.
Døm selv – min opfattelse er dog, at der i dette tilfælde skete det modsatte.
Fortsættelse følger nødvendigvis.
