Af Jacob Forman
Følgebiler med gult springblink og andet advarselsudstyr kører foran og bagved tunge og omfangsrige særtransporter. De kører der typisk for at advare alle andre trafikanter om særtransportens udragende gods, som i sagens natur udgør en stor fare for de øvrige trafikanter.
Foto: Torben Lohse, fra Aastrup Vognmandsforretning A/S
Retssagerne.
I byretten blev følgebils-chaufføren Torben Lohse dømt til tyve dages fængsel plus seks måneders ubetinget frakendelse af kørekortet.
I Øster Landsret påstod statsadvokaten skærpet strafpåstand ved hovedforhandlingens start.
Strafpåstanden lød nu på påstand om fyrre til halvtreds dages fængsel, ubetinget frakendelse af kørekortet i et år, ligesom samme statsadvokat mente, at reglerne om vanvidskørsel skulle finde anvendelse.
Jeg tror egentlig ikke, at jeg var blevet spor overrasket hvis der også fra anklagemyndighedens side, var blevet blandet lidt regler om terror ind i strafpåstanden – så høj var den moralske hest, som statsadvokaten befandt sig på, ved hovedforhandlingens start.
Men det skulle vise sig at blive anderledes.
Torben havde i situationen en fornemmelse af, at den taxa som i mørket kørte hen imod særtransporten, ikke havde registreret, at der kom en særtransport med udragende gods. Torben havde en stærk fornemmelsen af at taxaen, i mørket, var i meget alvorlig fare for at påkøre det udragende gods, hvis ikke taxachaufføren vågnede op og registrerede særtransporten og det udragende gods som kom imod taxaen.
Torben havde således en fast og vedholdende fornemmelse af, at taxaens fører netop ikke havde set den farlige situation.
Det er selvfølgeligt ikke nok, at kun følgebils-chaufføren afgiver denne forklaring i Øster Landsret – der skal mere til for at bevise at følgebils-chaufførens fornemmelse var rigtig. Det er af afgørende betydning, at der fremkommer andre tungtvejende beviser.
Her havde vi heldigvis en billede- og lydoptagelse, samt fartregistrering fra taxaens dashboardkamera. Billede- og lydoptagelsen fra dashboardkameraet fra taxaen dokumenterede, at taxaens chauffør ikke opdagede særtransporten før et sekund før taxaen, passerede særtransporten.
Samtidig viste fartregistreringen, at taxaen først nedsatte hastigheden, da taxachaufføren opdager særtransporten, da han er ved at passere den – altså et sekund før.
Torbens fornemmelse var altså rigtig og kunne dokumenteres via lyd, billede og hastighedsregistreringen fra taxaens dashboardkamera.
Proceduren i retten og sagens udfald.
Anklagemyndigheden procederede på, at følgebils-chaufføren i situationen ved at køre delvist over i taxaens vognbane og ved at blænde op for at vække taxachaufføren, havde forvoldt nærliggende fare for taxachaufførens og passagerens liv, og derfor skulle i fængsel i fyrre til halvtreds dage, ligesom han skulle miste sit kørekort ubetinget i et år.
Jeg procederede på det stik modsatte synspunkt. Jeg fastholdt og argumenterede for, at Torben ved netop at køre over i taxaens vognbane, og her blænde op for og vække taxachaufføren, havde søgt at undgå den helt klart truende situation.
Domsmandsretten i Øster Landsret nåede i en 5-1 afgørelse frem til, at mit synspunkt, havde størst tyngde, hvorefter gerningsindholdet i §252 i straffeloven ikke kunne anses som værende opfyldt.
Med andre ord. Statsadvokaten fik således ikke ret i at Torben havde ”forvoldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed”, som der står i straffelovens §252.
Mit synspunkt, at Torben ved at køre delvist over i taxaens vognbane og ved at blænde op og vække taxachaufføren, fandt lydhørhed i dommerpanelet og derfor skete der frifindelse for påstanden om fængsel og ubetinget frakendelse af kørekortet.
Det har nu nok også medvirket til det gode resultat, at taxachaufføren ved så totalt at overse advarslerne fra den forreste følgebil, netop bragte sig selv i en situation hvor ”min” følgebils-chauffør måtte reagere på en fornemmelse, som viste sig at være rigtig, og som afstedkom den meget dramatiske advarsel af taxaen.
Den forreste følgebil er netop til stede foran særtransporten, for at advare de som kommer forfra, så de kan nedsætte hastigheden i god tid inden passagen af følgebilen.
Torben undgik også den ubetingede frakendelse af kørekortet, som ville have fjernet hans eksistensgrundlag i et år.
Dog fik han en betinget frakendelse af kørekortet, hvis konsekvens er en orienterende køre prøve – den kunne jeg ikke redde ham fra.
